Slået op d.

DIY – Ribrouleau med tvillingenål

I lang tid afsluttede jeg udelukkende hals- og ærmekanter med almindelig ribkant. Ribrouleau ser rigtig fedt ud, men virkede også meget uoverskueligt og svært – især hvis man ikke ejer en coverlocker. Min største bekymring var nu også, om det ville holde i længden, hvis det blev syet med helt almindelig symaskine.

Men så tog jeg springet, og er glad for det 😉

Det er ikke svært at lære at sy ribsouleau med en almindelig symaskine. Jeg vælger dog altid at sy det med tvillingenål, netop for at gøre syningerne mest mulig brudsikre.

DIY ribrouleau – det skal du bruge

Rib- eller jerseystof. Bredden skal være min. 4 x så bred, som du ønsker at ribrouleauen skal ende med at være. Længden afhænger af hvad det er du vil sy. Til halskanten på en almindelig t-shirt str. 104 klipper jeg 30-34 cm.

Sådan gør du

Sy din kant sammen i siden, så du har en ring.

Ringen nåles ret mod ret på den kant rouleauen skal side på. Til halskanter er det en god ide at sætte ringen samling enten bagerst midtpå eller ved skuldersømmen.

diy ribrouleau

Syr på på en lille kant, som eks. ærmet på en børnetrøje, sætter jeg altid nålene på indersiden. På den måde bliver den nemmere at sy på.ærme ribrouleau

Herefter syes ribben på din kant. På billedet herunder syr jeg netop på fra indersiden, fordi det er en lille ærmekant.

Den venstre nål skal være tættere på kanten end bredden på din endelige rouleau. På den måde vil denne første syning blive gemt væk, når du er helt færdig.
diy ribrouleau

Når ribben er syet på din kant, er den klar til at blive foldet om til ribrouleau.

Ribrouleauen skal foldes som på billedet nedenfor. De røde streger er den syning du netop har syet og den lilla er den syning du skal sy når rouleauen er foldet og nålet på plads.

Som du kan se på billedet skal du lave din fold lidt længere nede, end du har syet ribben fast. På den måde vil den første syning blive gemt væk inde i ribrouleauen.

På samme måde skal ribben på bagsiden også gå længere ned end den første syning, netop så den bliver dækket helt.

rouleau

Ribrouleauen på billedet er en tre langs rouleau. Du kan også lave en firelags ved at klippe et bredere stykke og også folde det ind på bagsiden. Nogen vil måske mene det giver et pænere finish, men jeg kan faktisk bedst lide rouleau i tre lag. For det første er finishen efter min mening faktisk pænere på denne måde, når man syr med tvillingenål, og for det andet synes jeg ofte at rouleau i fire lag nemt bliver for tyk.

Når ribrouleauen er nålet fast er du klar til at sy. På ærmekanter vender jeg trøjen på vrangen, så jeg nemt kan sy på indersiden af en kreds. Det synes jeg er klart det nemmeste, når man syr i små kredse.

diy ribrouleau

På halskanter syr jeg på fra ydersiden af kredsen og det er således ikke nødvendigt at vende trøjen på vrangen.
ribrouleau

Når du har syet din ribrouleau på, skal du have klippet det overskydende stof af indersiden. Klip tæt på zig-zag kanten, men vær forsigtig så du ikke kommer til at klippe noget af syningen op og ikke laver huller i stoffet.ribrouleau

Nu er din ribrouleau helt fin og færdig! Det kan måske virke lidt omfattende første gang, men med lidt øvelse kommer du hurtig til at kunne sy flotte afslutninger med ribrouleau uden besvær 🙂

øko t-shirt

Her er min færdige t-shirt. Med ribrouleau i halsen og på ærmekanter.

Jeg håber du kunne bruge min vejledning – hvis du har problemer eller mener at noget bør uddybes, så skriv endelig en kommentar – jeg vil altid forsøge at svare så vidt det er muligt 🙂

10 tanker om “DIY – Ribrouleau med tvillingenål

  1. tak for grundig instruks, nu er jeg klar til at kante undertrøje til ældstebarnet i morgen. Og trelags skal klart afprøves

  2. tak for grundig instruks, nu er jeg klar til at kante undertrøje til ældstebarnet i morgen. Og trelags skal klart afprøves

  3. Tak for inspiration 🙂
    Det er jo ligesom hjemme lavet kantbånd bare i rib, men ser vildt godt ud, og det er præcis den metode jeg har savnet til når jeg laver noget i jersey 🙂
    Vh
    Tina

    1. Hej Tina
      Tak for din kommentar – jeg er rigtig glad for du kunne bruge det 🙂
      Ja det er nemlig præcis som kantebånd og slet ikke så svær at lave.
      Og man kan lave det i alle mulige bredder afhængig af formålet og få rigtig lækre afslutninger på tøjet.

  4. Tak for inspiration 🙂
    Det er jo ligesom hjemme lavet kantbånd bare i rib, men ser vildt godt ud, og det er præcis den metode jeg har savnet til når jeg laver noget i jersey 🙂
    Vh
    Tina

    1. Hej Tina
      Tak for din kommentar – jeg er rigtig glad for du kunne bruge det 🙂
      Ja det er nemlig præcis som kantebånd og slet ikke så svær at lave.
      Og man kan lave det i alle mulige bredder afhængig af formålet og få rigtig lækre afslutninger på tøjet.

  5. Hej.
    Det ser super fint ud. Men gør man rib stykket mindre, ligesom når man syr almindelige rib på ??

    1. Hej Maria
      Tak for din kommentar!
      Jeg man gør rib stykker mindre end kanten – ca. 0,7-0,8 gange kanten afhængig af hvilke materialer man arbejder med 🙂

  6. Hej.
    Det ser super fint ud. Men gør man rib stykket mindre, ligesom når man syr almindelige rib på ??

    1. Hej Maria
      Tak for din kommentar!
      Jeg man gør rib stykker mindre end kanten – ca. 0,7-0,8 gange kanten afhængig af hvilke materialer man arbejder med 🙂

Der er lukket for kommentarer.